Om os
Fortuna-koret hører til i Silkeborg og er et af Midtjyllands ambitiøse kor. Vi arbejder med at holde et godt musikalsk niveau, er klar til at tage udfordringer op og udforske vores fælles musikalske grænser.
Vores repertoire er bredt og spænder vidt i tid, geografi og genre. Hovedvægten ligger på den klassiske kormusik, men vi synger også nyere musik og rytmiske værker.
Fortuna-koret er et kor, der ved koncerter kommer ud over rampen og formår at give publikum en stor oplevelse.
Vi lægger vægt på det sociale og tager hånd om hinanden. Vi holder korweekender, fester, rejser til konkurrencer og på hyggeture. Den første mandag i hver måned er der ‘efterklang’. Det betyder, at vi går ud i byen og får en enkelt øl eller lignende efter korprøven.
Fortuna-koret er initiativtager til det årligt tilbagevendende arrangement ‘Silkeborg Synger i Kor’.
Mozarts Requiem
Fortuna-koret arbejder med – og opfører – større værker. I efteråret gælder det Mozarts Requiem – læs mere om projektet her.

